|
Filmen foregår i en mindre provinsby i Jylland. I denne by bor Rosa, en pige på 13 år, der på trods af at hun går med en benprotese, alligevel er fuld af liv. Hun er en pige, der oplever både de positive og de negative sider ved provinsby-miljøet. Rosa har mange jern i ilden: hun hjælper den lokale købmand Jørgensen med at bringe varer ud til de få kunder, der stadigvæk handler hos ham (de andre køber ind i Netto!), hun besøger købmandens søn, Knud, der er mongol. Hun tager sig af de andre særlinge i byen, bl.a. byens gamle “tosse” Rimkjær, hvis bedste ven er en hamsteren Verner, og hun bringer varer til den “fine” gamle dame Ellen, der vist har et alkoholproblem. Rosa er meget glad for at synge, så hun er med i skolens sangkor, der er i fuld gang med at forberede julen bl.a. med et Luciaoptog. Rosa bor sammen med sin far, kunstmaleren Karsten. De har boet alene nogen tid, da Rosas mor, der er operasangerinde, konstant er på farten verden rundt. |
Men ikke alt er idyl: Rosas konstante aktiviteter skjuler en indre usikkerhed, som hun føler på grund af benet. Hun skal på en eller anden måde gøre sig endnu mere bemærket end sine kammerater for at blive accepteret. Derfor kommer hun tit på kant med de andre, hun bliver let opfarende og vred. Hun er forelsket i Mads, klassens dreng nummer et, hvilket skaber problemer med klassens kønne pige Henriette. Rosa skal vise sig ved at kravle op i et højt træ for at hente en kattekilling ned.
Hun har sat sig i hovedet, at hun, og ikke Henriette, skal være Luciabrud. Hun har en urealistisk drøm om, at hendes mor, der er hjemme på et kort visit, skal kommer over på skolen og høre koret øve – hvad hun naturligvis ikke gør. De gamle mennesker hun besøger, er hun tit efter; hun skælder dem ud og giver gode råd. Det hele løber sammen for Rosa ved den afsluttende skolefest, hvor hun midt i en dans med Mads bliver afbrudt af Henriette, og i vrede og fortvivelse løber hjem og låser sig inde i skuret. Men hjælpen kommer fra et uventet sted: Henriette løber efter Rosa for at tale med hende, og de to piger finder hinanden:et ægte venskab er opstået.
Priser:
”En loppe kan også gø” blev instrueret af Stellan Ollsson og vandt the Golden Slipper, Zlin og ‘the Adult Jury Award’ i Chicago.